Geninvest lægger vægt på, at man som kunde bliver behandlet personligt, med integritet, objektivt, indenfor de begrænsninger, som Geninvest har og med størst mulig gennemsigtighed.
Alle aftaler med Geninvest aftales og indgås personligt med indehaveren og direktøren Michael M. Jørgensen. Geninvest indgår kun formidlingsaftaler med K/S ejendomsinvestorer og sælger ikke for eksterne projektudbydere.
Det er Geninvests opgave at hjælpe investorer til at indgå aftaler om overdragelse af ejendomsanparter på markedsmæssigt korrekte vilkår. Geninvest ser ikke sig selv som en ukritisk repræsentant for sælger, men som en formidler og mægler, der skal sikre, at sælger får kontakt til og kan indgå aftale med en køber, der på et oplyst og objektivt grundlag kan overtage ejendomsanparterne til den højest mulige kontantpris.
Geninvest siger nej tak til opgaver, der ligger udenfor Geninvests begrænsninger og umiddelbare arbejdsområde. Dette dækker f.eks. formidling og vurdering af investeringer, herunder ejendomsinvesteringer, som er ejet igennem andet end et K/S. Det gælder desuden formidling og vurdering af investeringer, der ikke er baseret på ejendomme. Geninvest siger desuden nej tak til opgaver om formidling og vurdering, hvor Geninvest ikke med rimelighed kan vurdere en kontantværdi på aktiverne og/eller passiverne, og dermed estimere en fair værdi i selskabet.
Geninvest arbejder for at tilbyde såvel bestående som nye K/S ejendomsinvestorer størst mulig gennemsigtighed og indsigt i de styrker, svagheder, muligheder og trusler som en investering i et ejendomsbaseret K/S medfører.